Kvinden&Samfundet

Redaktionelt design af medlemsblad | 2007-2010

Dansk Kvindesamfund ønskede, i forbindelse med en ny redaktør, et redesign og produktion af deres medlemsblad Kvinden&Samfundet. Bladet udkom første gang i 1884 og er dermed verdens ældste kvindepolitiske blad. I dag handler bladet stadig om kønspolitik og -problematikker, men henvender sig til begge køn. Bladet er baseret næsten udelukkende på temanumre og behandler ofte vanskelige emner som prostitution, ligeløn, kvinder i politik, seksualitet og fedme.

 

Opslag fra temanummer om fedme.

Foreningen ønskede et levende blad, der er et selvstændigt organ med diskussioner af kønspolitiske emner.

 

Illustration med parpirklip, der er fotograferet og viderebearbejdet.

Bladets visuelle profil støtter og understreger de redaktionelle prioriteringer – bl.a. med stor forskellighed mellem de enkelte opslag, tæt sammenhæng mellem billeder og artikler samt brug af staffagefarve.

Fotografisk er der lagt en stil, der igennem modeller, dukker, papirklip og reportage favner svært illustrerbare emner og gør dem levende og vedkommende. Hvert tema har sin gennemgående stil, som sikrer sammenhæng i mange forskellige vinkler på en problemstilling.

Kvinden&Samfundet er lavet i tæt samarbejde med redaktør Ulrikke Moustgaard.